I dag ville økonom, nobelprismodtager og frihedskæmper Milton Friedman være fyldt 100 år. Med tanke på den indflydelse han har haft på både tidligere og nuværende punditokrater, vil vi naturligvis også give vores bidrag til fejring af manden, som Stephen Moore i dagens Wall Street Journal passende beskriver som “The man who saved capitalism“.
In the second half of the 20th century there was no more influential voice for economic freedom world-wide than Milton Friedman. Small in stature but a giant intellect, he was the economist who saved capitalism by dismembering the ideas of central planning when most of academia was mesmerized by the creed of government as savior.
Selv om Friedman var en kæmpe blandt økonomer er hans vigtigste bidrag måske i bund og grund hans opdatering og udbredelse af de centrale tanker, som Adam Smith allerede var kommet med 200 år tidligere. En pointe Friedman ville være stolt af. Han lagde aldrig skjul på Adam Smith enorme betydning for ham, og bar ofte sit Adam Smith slips med stolthed.
Men uanset om man mener at Friedman var den største økonom i det 20. århundrede eller ej, (en diskussion som hurtigt kan komme til at munde ud i pengepolitik, guldstandard osv, og komme til at ligne diskussioner om hvem der var den største klassiske komponist, største rockgruppe, største jazzmusiker, bedste fodboldspiller osv.), så er der én diciplin, som Friedman er fuldstændig suveræn indenfor med sine uforlignelige pædagogiske og kommunikative evner, og det er formidling af budskabet om frihed. Som Moore korrekt skriver:
More influential than Friedman’s scholarly writings was his singular talent for communicating the virtues of the free market to a mass audience. His two best-selling books, “Capitalism and Freedom” (1962) and “Free to Choose” (1980), are still wildly popular. His videos on YouTube on issues like the morality of capitalism are brilliant and timeless.
TV-serien “Free to Choose” og den medfølgende bog(Det frie valg på dansk). Tv-serien var en sensation, da den blev sendt første gang i 1980. Se eller gense dem, de er stadig aktuelle.
I forbindelse med bogen Free to choose, som udkom i 1979, altså før TV-serien havde præmiere, selv om den blev skrevet efter optagelserne havde fundet sted, var Friedman gæst hos Phil Donahue i 1979 og 1980. Takket være Youtube og internettet kan vi heldigvis fortsat se og nyde dem. I det 2. interview fra 1980 finder vi et af de mest berømte citater fra Friedman (om “greed):
Well first of all, tell me: Is there some society you know that doesn’t run on greed? You think Russia doesn’t run on greed? You think China doesn’t run on greed? What is greed? Of course, none of us are greedy, it’s only the other fellow who’s greedy. The world runs on individuals pursuing their separate interests. The great achievements of civilization have not come from government bureaus. Einstein didn’t construct his theory under order from a bureaucrat. Henry Ford didn’t revolutionize the automobile industry that way. In the only cases in which the masses have escaped from the kind of grinding poverty you’re talking about, the only cases in recorded history, are where they have had capitalism and largely free trade. If you want to know where the masses are worse off, worst off, it’s exactly in the kinds of societies that depart from that. So that the record of history is absolutely crystal clear, that there is no alternative way so far discovered of improving the lot of the ordinary people that can hold a candle to the productive activities that are unleashed by the free-enterprise system.
For et eksempel på Friedmans uforlignlige evner til at skære ind til benet og med få ord at beskrive en problemstilling, se f.eks. nedenstående video. Her forklarer Friedman i løbet af få minutter meget præcist problemet med velfærdsstaten. hans svar på den idealistiske unge mand er vel en slags “Taberfabrikken forklaret på 2 minutter”.
Verden blev et bedre sted at leve på grund af Milton Friedman
Som historikeren Ole Brinkman skriver i dagens kronik, “Friedmans store betydning“, kan betydningen af denne af statur lille mand, for den hastige velstandsudvikling i en række lande, som lod sig inspirere, næppe overvurderes. Med en anden nobelprisvinder, Gary Beckers, ord:
Indbyggerne i Kina og Indien er måske ikke klar over det, men den person, som de især kan takke for deres forbedrede levevilkår, er Milton Friedman.
Og det er ikke kun lande i den 3. verden som kan takke Friedman. Ud over det paradigmeskifte som fandt sted i I-landene i 1980erne, har betydningen også været stor for flere tidligere øst-lande. Som Ole Brinkman skriver om Estland i sin kronik:
Også et lille land som Estland har haft en enestående økonomisk udvikling, takket være Milton Friedman. Efter Murens fald indledte Estland et reformprogram, som løftede velstanden til et niveau, som indbyggerne end ikke havde drømt om under Sovjettiden.På ti år blev Estland det land i verden, hvor internettet var mest udbredt. Statsindustrier blev privatiseret, virksomhedsskatter blev fjernet, personskatter drastisk nedsat, forbud og reguleringer fejet ud som affald. Estland blev Den Baltiske Tiger. Estlands daværende statsminister, Mart Laar, har senere forklaret, at de radikale økonomiske forandringer skyldes, at han under sovjettiden illegalt fik fat i Friedmans bog, og heldigvis vidste han ikke, at de toneangivende vestlige økonomer ikke mente, at den slags kunne gennemføres i praksis.
Også i Børsen, fremhæver Christopher Arzrouni i dagens leder, at:
Selvom Friedman i offentligheden blev fremstillet som en gal ideolog og mødt med demonstrationer under sit besøg i København i 1976, var han i virkeligheden pragmatisk. Han talte med alle vildfarne sjæle, amerikanske præsidenter og fra britiske socialdemokrater til kinesiske kommunister og chilenske diktatorer. Og Friedman lod sig anfægte af facts. I modsætning til de økonomer, der anser deres teorier for sande, uanset hvad der måtte ske, forsøgte han at fremsætte påstande, der kunne testes. En af dem gik ud på, at euroen ville bryde sammen. Det er ikke sket endnu, selvom det knager.
Mens Lisbeth Røge Jensen på sin blog på Jyllandsposten, under overskriften “Sæt forældre og undervisning fri” skriver om en af Friedmans mærkesager, voucher-ordninger, hvorefter pengene følger barnet. En anden af Friedmans mærkesager (som ikke var/er populær hos hans konservative tilhængere) var selvfølgelig hans modstand mod “The war on drugs” og forsvar for legalisering af narkotika. Vi har skrevet en del om her på bloggen. Friedmans argument kan ses på nedenstående video.
Vi (og jeg tillader mig at tale på vegne af alle nuværende og tidligere skribenter) på punditokraterne er ikke i tvivl om at Milton Friedman er en af de vigtigste personer i det 20. århundrede. Uanset om man beskæftiger sig med økonomi i snæver eller frihed og velstand i bredere forstand. Vi er heller ikke i tvivl om, at han er en af de største humanister og et af de mennesker som har gjort den største positive forskel for flest mennesker. For når det kommer til stykket er der jo intet andet system, som er mere humant end markedet.
“The great virtue of a free market system is that it does not care what color people are; it does not care what their religion is; it only cares whether they can produce something you want to buy. It is the most effective system we have discovered to enable people who hate one another to deal with one another and help one another.”
― Milton Friedman
Og nyd så Friedman i nedenstående Q&A med en række vældigt skråsikre studerende i 1970erne.
For mere om Milton Friedmans betydning, se bl.a. Nelson and Schwartz: The impact of Milton Friedman on modern monetary economics eller bestil Lars Christensens fremragende og anbefalelsesværdige bog om Milton Friedman og hans betydning, bogen kan bestilles på DJØFs forlag. Lad mig i samme ombæring anbefale Lars blog “The Market Monetarist“, som er en af de få danske blogs med international gennemslagskraft (The Economist har bl.a. citeret Lars blog). I dagens anledning bringer Lars naturligvis også en fødselsdagshilsen.